Amarone della Valpolicella

Amarone-vine er helt igennem lavet på tørrede druer. De druer, som tillades i Amarone er Corvina, Rondinella, Corvinone og andre blå druer fra området. Siden distriktet i 2010 fik sin DOCG-status skal 40-80% bestå af Corvina, max 30% af Rondinella og max 15% af andre, lokale druer. Først tørres druerne i tre til seks måneder, med den tidligste presning den 1. december, med mange vinmagere venter til helt ind i januar for at aromaen skal blive så stor som mulig, derved mister druerne ca. 40% af deres druemost, hvilket giver dem deres koncentration. Ikke så mærkeligt, at prisen er så høj for disse vine, da der ikke er megen væske at lave vin på. Druerne tørres i plastbakker, i lokaler, der er bygget af sten og med vinduer mod både nord og syd, for at udnytte de svale vinde og bjergenes dale. For at det skal gå godt, kræves en ekstrem udvælgelse af druemateriale og kun friske druer bliver godkendt. Ingen drue må have revner i skallen, fordi der let kan opstå råd, hvilket man absolut ikke vil have med i den færdige vin. På grund af koncentrationen får vinen ofte en høj alkoholprocent, nogle gange helt op til 16-17% (det er også tilladt at tilsætte 0,1 gram sukker per liter, det maksimalt tilladte sukkerindhold i den færdige vin er dog 12 g per liter). Gærstammerne orker sjældent selv at komme op over 14 volumenprocent. Sidenhen lagres vinen i mindst 24 måneder på egefade, oftest i så kaldte Botti (store egefade). Det er dette, der gør, at disse vine bliver så lagringsduelige og giver vinen sin særegne smagsprofil med sin koncentration af store, fyldige smage af tørret frugt, så som rosiner og blommer. Også den fine smag af mælkechokolade er klassisk for Amarone. For at vinen kan klassificeres som Riserva, skal den lagres i mindst 4 år, inden den kommes på flasker, hvor den skal modne yderligere. Hvis der skal stå Amarone della Valpolicella på flaskerne, skal vinen komme fra et af de klassiske original-distrikter Negrar, Marano, Fumane, SantÀmbrogio eller San Pietro.