Glera

Glera er måske mest kendt under sit tidligere navn Prosecco. Navneskiftet trådte i kraft i 2009, hvilket synes meget naturligt, fordi man ikke ønskede at forveksle druen med områdebetegnelsen for distriktet af samme navn. Gleras oprindelsessted er Slovenien, hvor den stadig dyrkes, men i lille omfang. Flere af Gleras dyrkningsområder ligger på grænsen mellem Slovenien og Italien samt i den nordøstlige del af Victoria i Australien, men frem for alt i Presecco-området i Veneto, som nu er druens hjemsted. Her finder man mere end 90% af druens dyrkningsareal. Området er også Italiens største DOC, som beskytter navnet Prosecco.

Glera er en drue med en relativt neutral smagsprofil. Duften går som oftest i retning af pære, hvid fersken, citrus og honningmelon, som man også genfinder i smagspaletten. Vine, der laves på Glera, har også et relativt lavt indhold af alkohol og en frisk syre. Som en stille vin er Glera ikke kendt for at give højkvalitative vine, den bliver absolut bedst, når den bliver til den mousserende vin Prosecco (Prosecco skal altid bestå af mindst 85% Glera). Prosecco laves med en speciel fremstillingsmetode og er ikke den samme som for Champagne, men derimod en metode, der kaldes tankmetoden eller charmatmetoden.

Bedste servering?

En mousserende vin lavet på Glera serveres bedst i et fluteglas eller et smalt Riesling-glas, så boblerne bliver i glasset. Serveringstemperaturen bør ligge mellem 6 og 8 grader, især hvis vinen har en højere andel restsødme, bør den serveres ved max 7 grader, da den ellers kan opleves som fad. Den bedste måde at anvende vinen på er som en festlig aperitif, til en sommerlig thaisalat eller måske til et cremet stykke Brillat Savarin-ost.