Pecorino

Pecorino modnes tidligt og er en relativ lagringsrobust drue, når den får den rigtige behandling på vingården og i vineriet. Druen giver dog ikke det helt store afkast. Pecorino er både navnet på druen og vinen og for at forvirre begreberne yderligere, findes også en fåreost ved navn Pecorino - men de har intet med hinanden at gøre. Navnet Pecorino kommer fra Pecora, der betyder får på italiensk. Pecorino betyder Lille Får.

Man tror, at druens navn opstod fordi man før i tiden førte fårene gennem vinmarkerne, hvor dyrene kunne æde druer på vejen. Pecorinos oprindelsessted er med største sandsynlighed Sibillinebjergene, som med sine dramatiske tinder adskiller Marche fra Lazio og Italiens hovedstad Rom. I dag er hjemstedet for Pecorino Marche og den lille middelalderby Offida, hvor også distriktet med DOCG status af Offida Pecorino DOCG ligger.

Pecorino er en meget gammel drue, men i moderne tid har Pecorino - frem til så sent som i slutningen af 1990erne - været en drue, som næsten var udryddet; lige til den dag en mand ved navn Guido Cocci Grifoni, der havde efterforsket lokale, toscanske druesorter, fandt en lille vingård, hvor en hr. Cafani, en mand i 80 års alderen, kæmpede hårdt for at bibeholde dyrkningen af sine Pecorinoer. Guido blev nysgerrig og valgte at tage nogle stiklinger med hjem til sin gård, hvor han plantede dem med moderne teknik og med nye vinstokke, selv om også han måtte kæmpe hårdt for at få fart på udkommet. Det tog sin tid, men til sidst lykkedes det og efter årtier tog såvel høst som afkast fart. Druen er stadig usædvanlig, men i dag er der en del vinbønder, der satser på dyrkning på Pecorino, fordi efterspørgslen er vokset markant, og alligevel varierer resultaterne meget. Alt fra topkvalitative vine til mindre vellykkede ubalancerede og alkoholfattige. Hvis man skal tro det, så siges det, at vi vil se en stor vækst af Pecorino i vinverdenen, hvor efterspørgslen på druen stiger og populariteten hurtigt øges. Man er også begyndt at lave en hel del blends på druen, med lokale druesorter som f.eks. Passerina og Falero, for balancens skyld. Vinmagerne må iblande helt op til 15% Pecorino og vinen kan alligevel klassificeres som DOCG

Pecorino er en aromatisk drue. For enkelt at kunne forklare smagen, så opleves den som en blanding mellem Chardonnay og Sauvignon Blanc. Frisk syre, citrustoner, mineralitet og med gule æbler og pærer. Pecorino tåler høje temperaturer, men bliver det alt for varmt og druen høstes for sent, bliver indholdet af alkohol tydeligt og vinen opleves da som ubalanceret. Pecorino høstes tidligt, fordi man netop vil bibeholde dens friskhed. Hvis man taler om mad som er passende til Pecorino, så går tankerne i retning af Middelhavsmad som skaldyr og en frisk risotto. Og hvorfor ikke med en smule revet Pecorino?