Zinfandel

Zinfandel er, ligesom den italienske drue Primitivo, en efterkommer af den kroatiske drue Crljenak Kaštelanski, som byder på alt fra bløde og runde hvidvine, videre til lette frugtige rosévine samt fyldige rødvine - men også bobler og en smule søde dessertvine. De røde vine er som oftest vældigt frugtdrevne og går ikke så sjældent i retning af syltetøj og med smage, der minder om brombær, mørke kirsebær, modne jordbær og vilde hindbær. Druen har et højt alkoholindhold og en relativ lav frugtsyre. Når Zinfandel lagres på egefade, får vinene ristede egefadstoner samt smage med indslag af vanilje, flødekaramel og kokos. Smagsprofilen med varm frugt skyldes, at Zinfandel ofte dyrkes i et varmt klima, hvilket også er en forudsætning for, at Zinfandel druen skal kunne modnes og opnå sit fulde potentiale.

Zinfandel dyrkes i følgende lande

Først og fremmest i USA, men også i Sydafrika, Australien, Chile og Indien.

Kendte distrikter: Californien (frem for alt Napa Valley og Sonoma)

 Karaktertræk

Ofte frugtige og generøse vine med indslag af brombær, solmodne jordbær, mørke kirsebær og med et højt alkoholindhold. Dette især når vinene kommer fra Dry Creek Valley og fra Santa Cruz, der ligger syd for San Francisco. Zinfandel siges at være kommet til USA allerede i det tidlige 1800- tal og mange af de originale vinstokke, så kaldte "Bush Vines", er her stadig og producerer højkvalitative vine med stor koncentration og kraftfulde smage.Amerikanerne anser også Zinfandel for at være "deres drue". Når Zinfandel dyrkes under noget svalere forhold, fremstår aromaer som viol, mynte, eukalyptus og blomme.

Forbudstiden

 I 1893 dannede en lille gruppe afholdspersoner en bevægelse med målet "et alkoholfrit Amerika". Denne "Anti-saloon-liga" forenedes med "det kristne fællesskab af kvinder for mådehold" og andre grupper, som kæmpede for et alkoholfrit og tørlagt Amerika. I 1916 havde de spredt sig over hele landet og opnåede til sidst totredjedels majoritet i kongressen og i 1919 lykkedes det dem at gennemføre den så kaldte Volstead-lov, som trådte i kraft den 16. januar 1920. Til trods herfor lykkedes det alligevel på en eller anden måde for Zinfandel at forblive på markedet. Det skyldtes, at vine på Zinfandel var tilladt i forbindelse med religiøse ceremonier. Selv da forbudet blev ophævet, fortsatte amerikanerne med at købe vinen eller fremstille den selv derhjemme og mærkeligt nok, er druen aldrig blevet umoderne eller mistet sin popularitet, snarere tværtimod. Vinene på Zinfandel er umådeligt populære og som nævnt udgør druen hele 10% af Californiens vindyrkningsareal. Selv om der findes nogle fællestræk hos forskellige vine, der er lavet på Zinfandel, er der uendeligt mange stilarter. Zinfandel findes i mange forskellige farver, aromaer og konsistenser, hvilket formodentlig er årsagen til dens ry som den tidløse drue, der aldrig går af mode.

Zinfandels anvendelsesmuligheder

 Om sommeren, når grillen er fundet frem, er det perfekt at åbne en flaske af den lidt syltetøjsagtige og fyldige slags, som drikkes til et glaseret stykke kød, gerne oksekød med ristede rodfrugter inkl. søde kartofler. Når det gælder den mere lette og frugtige stil, så passer Zinfandel ypperligt godt til en ostedryppende pizza, fjerkræsretter - så som and med blommesauce - samt alle efterårets vildt- og gryderetter, men så skal din Zinfandel være lidt mere krydret.